Om KMP+ House of Mentoring

KMP+ House of Mentoring er et konsulenthus, etableret i år 2000, som leverer mentorprogrammer til leder-, talent- og organisationsudvikling. Vi arbejder med store og mellemstore, danske og internationale virksomheder, som ønsker at skabe læring med effekt for den enkelte og for forretningen. I samarbejde med virksomheden sikrer vi, at programmerne kobles til den strategiske agenda, de individuelle udviklingsbehov og skaber resultater for forretningen.

KMP+ House of Mentoring bidrager med:

  • Viden og rådgivning om design og implementering
  • Rekruttering og matchning af mentorer og mentees
  • Uddannelse af mentorer og mentees
  • Leder-/talentudviklingsmoduler
  • Evaluering og dokumentation af resultater
  • Mentor+Spillet med arbejdsbog for mentorer og mentees
  • Kompetenceudvikling og certificering for HR

Vores tilgang til mentoring

Mentorskabet er en udviklingsproces for to mennesker – en mentor og mentee, som har forskelligt erfaringsgrundlag, hvor begge kan opnå ny læring, nye indsigter og personlig vækst. Mentorskabet er synergi mellem to mennesker, som deler viden og skaber ny viden til glæde for sig selv og deres organisationer.

Hvorfor samarbejder KMP+ House of Mentoring og Dansk HRM Forening?

Hos KMP+ House of Mentoring ønsker vi at fremme forståelse for og udbredelse af en professionel tilgang til mentoring. Når vi træner mentorerne i Dansk HRM Foreningens mentorordning, får mentorerne større indsigt i moderne mentoring i en forretningsmæssig kontekst. Mentorrollen bliver mere konkret og struktureret, hvilket medvirker til at øge mentors motivation, engagement og eget udbytte. Samtidigt bidrager vi med at formidle viden til virksomheder og organisationer om, hvordan god mentoring kan accelerere læring og udvikling.

Mentor+Guiden – om mentorskab og en-til-en-relationer

Forfatter: Kirsten M. Poulsen

Mentor+Guiden er en guidebog for mentorer og mentees. Den handler om mentorskabet og er struktureret omkring mentorskabets faser: forberedelse, etablering, læring og afslutning. Bogen er en inspiration til mentorer og mentees og giver bl.a. indsigt i grundlæggende definitioner af mentorskabet, udbytte for begge parter, samt hvordan mentor/mentee-samarbejdet fungerer. Bogen indeholder desuden en række cases fortalt af mentorer og mentees. Mentor+Guiden kan også anvendes af ledere, som ønsker inspiration og input til talentudvikling af egne medarbejdere.

Pris: Kr. 375,- inkl. moms

Læs mere og køb bogen her.