Dansk HRM Forening er en non-profit organisation, der har til formål at skabe et fagligt netværk for HR-interesserede uafhængig af profession og baggrund, og du vil som SoMe & Branding ansvarlig være en essentielt spiller i at eksekvere på organisationens digitale strategi.

Dine opgaver

Du vil skulle arbejde tæt sammen med bestyrelsens ledelse og de enkelte projektledere som et 100% dedikeret bestyrelsesmedlem. Omdrejningspunktet for dine arbejdsopgaver vil involvere Dansk HRM Forenings fremtræden på de sociale medier og herunder være

  • udvikling og eksekvering af DHRMFs digitale strategi herunder sætte retningerne
  • opfølgning på content fra project leads og tekstforfatter (bemærk vigtigheden af ledelsesopgaven her)
  • vedligeholdelse og planlægning af den årlige content kalender
  • promovering af events, happenings og personlige fortællinger
  • igangsætte sponsorerede opslag
  • tage billeder til events
  • rapportering af SoMe analyser til bestyrelsesmøder
  • koordinering af ”take-over” på Instagram

De fleste af opgaverne vil kunne varetages på egen tid, men det forventes, at du deltager i 10 bestyrelsesmøder og til foreningens arrangementer med enkelte undtagelser. Der vil indgå projektledelsesansvar i rollen.

Kvalifikationer

Du kan søge uagtet af baggrund eller position, så længe du er den rette til jobbet. Du har en stor interesse for de sociale medier fra et professionelt perspektiv og vil gerne udvikle dine kompetencer yderligere. Du har allerede nu lavet enkelte initiativer på de sociale medier.

Du er ikke bange for at være ansigtet udad til og stille dig op foran et kamera. Du vil få frie rammer som influencer og det er kun dig selv, der sætter ambitionsniveauet og grænserne.

Som person er du kreativ, struktureret, proaktiv og ansvarsbevidst. Du har lyst til at gøre en forskel og skabe forandring.

Hvordan du ansøger

Du sender en kort video, hvor du fortæller hvorfor du skal være Dansk HRM Forenings SoMe & Branding ansvarlig og eventuelt et CV til mette@dhrmf.dk. Vi indkalder løbende til screening- og forventningssamtaler, og derfor opfordrer vi dig at ansøge så hurtigt som muligt. Den endelige vurdering afgøres ved generalforsamlingen onsdag den 6. februar 2019, som du kan læse mere om her.

Du er også velkommen til at kontakte Mette Illum, Forkvinde for Dansk HRM Forening på +45 30934214, hvis du vil høre mere om bestyrelsesarbejdet.

Bemærk posten indgår som et frivilligt arbejde og er ulønnet.