CBS
Siden HRM kandidat uddannelsen blev oprettet i 1992 og Dansk HRM Forening blev startet af nogle studerende fra uddannelsen, har der været et godt og velfungerende samarbejde mellem foreningen og uddannelsen.
En stor del af samarbejdet er HRM linjens intro uge, hvor Dansk HRM Forening står for den sociale del og en intro tur. Dette samarbejde er utrolig meget værdsat af uddannelsen og til meget stor glæde for de studerende.
Et andet samarbejde er mentorordningen, som Dansk HRM Foreningen overtog fra uddannelsen for flere år siden, og har kørt upåklageligt siden. Uddannelsen er glade for erhvervskontakt, og derfor er det godt at vores studerende kan få en mentor, som de kan sparre med i løbet af deres studietid.
HRM uddannelsens administration startede et stort alumni projekt op i samarbejde med 5 medlemmer af Dansk HRM Forenings bestyrelse i 2008. Projektet blev afsluttet med en rapport “HRM fra uddannelse til karriere” og en alumni konference i september 2011.
Jobindex
Generelt om Jobindex
Jobindex er en portal, der giver kandidaterne den mest komplette oversigt over ledige job i Danmark. Jobindex fungerer som en søgemaskine, der søger efter jobannoncer i over 500 jobbørser og private firmaers jobsider i Danmark. Med 10.000 jobannoncer, over 80.000 CV’er og over 350.000 brugere om måneden er Jobindex Danmarks største jobmarked.
Jobindex tilbyder en lang række rekrutteringsløsninger til firmaer. Løsningerne omfatter blandt andet job- og bannerannoncer, rekrutteringer og Employer Branding analyser.
Jobindex har sin egen rekrutteringsafdeling, der sikrer, at virksomheder får kontakt på de bedste kandidater, markedet har at byde på. Vores konsulenter arbejder aktivt hver dag med at kontakte kandidater, screene ansøgere og udvikle rekrutteringsprodukter til danske virksomheder.
Hvorfor samarbejder Jobindex og Dansk HRM Forening?
Dansk HRM Forening samler et netværk af medlemmer, som er HR interesserede og/eller beskæftiger sig med HR. Dansk HRM Forening sætter fokus på HR og er med til at præge debatten og holdningen til HR i de danske virksomheder. Når Jobindex samarbejder med Dansk HRM Forening, betyder det, at Jobindex kan følge med i debatten og holde sig orienteret om nye tendenser indenfor HR.
Medlemmer af Dansk HRM Forening, som dagligt arbejder med HR, kan gennem samarbejde mellem Dansk HRM Forening og Jobindex blive bevidste om, at Jobindex er en naturlig samarbejdspartner, når firmaernes HR medarbejdere skal i kontakt med de jobsøgende.
Netværksbar – et event under uformelle rammer
Dansk HRM Forening og Jobindex afholder 4 årlige netværksarrangementer. Formålet med Netværksbar er at skabe dialog mellem HR interesserede, studerende og HR-praktikere. Netværksbar giver deltagerne mulighed for at drøfte om aktuelle HR-mæssige udfordringer, netværke, få inspiration, dele gode erfaringer eller tale med andre HR interesserede.
Læs mere på www.jobindex.dk
NOCA
NOCA er en non-profit forening, der arbejder upolitisk for et levende og stadig stærkere HR. NOCA forener HR professionelle i Danmarks største organisationer, der nysgerrigt deler deres viden, erfaringer, succes’er, fejltagelser, udfordringer og løsninger indenfor HR. Formålet er at bygge bro mellem forskning og praksis indenfor HR, samt facilitere videndeling og erfaringsudveksling medlemmerne imellem.
Du kan læse mere om NOCA på deres hjemmeside http://www.noca.dk
Dansk HR
DANSK HR er Danmarks største professionelle, uafhængige, netværksbaserede HR-organisation for HR-direktører, HR-chefer, HR Business Partners, HR-ansvarlige og HR-konsulenter.
HR-afdelingen skal sikre virksomheder kompetente medarbejdere og skabe grobund for økonomisk og personalemæssig stabil udvikling.
DANSK HR er HR-afdelingernes HR-videncenter, som gennem høj faglighed, aktuel viden, rådgivning og netværk understøtter alle medlemmer og deres virksomheder i det daglige HR-arbejde med at forbedre konkurrenceevnen.
Hos DANSK HR sætter vi fokus på aktuelle emner inden for Human Resources Development. Foreningen, som i dag tæller godt 1000 medlemmer, blev grundlagt i 1992 (under navnet PID–Personalechefer i Danmark indtil april 2013), hvor Kim Staack Nielsen, Chairman for DANSK HR, var en af initiativtagerne.
DANSK HR’s formål
DANSK HR’s formål er at varetage interesserne for danske HR-chefer og andre HR-ansvarlige fra både den private og offentlige sektor samt andre personer, som arbejder med HR-området.
Arbejdsområder
Hos DANSK HR arbejder vi for at forbedre virksomhedernes kendskab til og brug af HR-ansvarlige. DANSK HR’s kerneområder i forhold til medlemmerne er formidling af HR-viden, HR-netværk og HR-rådgivning. DANSK HR udgiver erhvervstidsskrifterne HR-chefen, Ledelse i Udvikling og Uddannelse & Udvikling samt HR-håndbogen HR Guiden, ligesom vi hvert år arrangerer Danmarks største HR-messe, Træfpunkt HR®.
Europæisk netværk
DANSK HR er Danmarks repræsentant i den europæiske paraplyorganisation EAPM, The European Association for People Management, som er oprettet med det formål at samle de nationale personaleorganisationer under sig. Kim Staack Nielsen har siddet i EAPM’s bestyrelse siden 2005 og var Vice President for EAPM i perioden 2009-2011.
KMP+ House of Mentoring
KMP+ House of Mentoring er et internationalt konsulenthus specialiseret i mentoring, som siden 2000 har designet og leveret innovative mentorprogrammer baseret på grundig forskning og god praksis. Vores mission er:
· Vi formidler forskningsbaseret viden og praktiske værktøjer til at designe og etablere innovative mentorprogrammer med reel effekt for organisationen og for deltagerne.
· Vi tager initiativ til ny forskning og samarbejder med de bedste forskere indenfor feltet for at skabe og formidle ny viden om mentoring og læringsprocesser.
· Vores passion er læring; vi engagerer os i vores kunders hverdag og udfordringer; og vi skaber tillidsfulde relationer med de personer, vi møder i samarbejdet.
KMP+ House of Mentoring bidrager med:
· Design af mentorprogrammer
· Uddannelse af mentorer og mentees
· Train-the-trainer certificering
· Mentoring ressourcer & værktøjer
· Evaluering og dokumentation af resultater
· Online Mentor+Universe™ og e-læring
Hvorfor samarbejder KMP+ House of Mentoring & Dansk HRM Forening? Hos KMP+ House of Mentoring ønsker vi at fremme forståelsen for og udbredelse af en professional tilgang til mentoring. Når vi træner mentorerne i Dansk HRM Foreningens mentorordning, får mentorerne større indsigt i moderne mentoring i en forretningsmæssig kontekst. Mentorrollen bliver mere konkret og struktureret, hvilket medvirker til at øge mentors motivation, engagement og eget udbytte. Samtidigt bidrager vi med at formidle viden til virksomheder og organisationer om, hvordan god mentoring kan accelerere læring og udvikling.
Vi definere mentoring som – mentorskabet set med deltagernes øjne Mentorskab er et udviklende samarbejde mellem to mennesker, som har forskelligt erfaringsgrundlag, hvor begge kan opnå ny læring, nye indsigter og personlig vækst. Mentorskabet er synergi mellem to mennesker.
Bog: Mentor+Guiden – om mentorskab og en-til-en relationer Forfatter: Kirsten M. Poulsen
Mentor+Guiden er en guidebog for mentorer og mentees. Den handler om mentorskabet, mentors- og mentees udbytte, overvejelser om at påtage sig mentorrollen samt om dilemmaer, spilleregler og etik i samarbejdet. Bogen er struktureret omkring mentorskabets faser: forberedelse, etablering, læring og afslutning. I hvert afsnit beskrives det grundlæggende indhold i fasen efterfulgt af teori, værktøjer og metoder for at gå dybere ind i mentorskabet. Køb bogen her